ÁSTA STEFÁNSDÓTTIR

___

Derfor gik jeg i gang med at lave håndarbejde…
Sjovt nok begyndte jeg at strikke på jobbet. Jeg arbejder i kulturhuset Nordatlantens Brygge, hvor jeg står for events og kulturarrangementer. Kulturhuset har fokus på Island, Grønland og Færøerne, og i disse lande er der jo meget fokus på strik. Islandsk og færøsk uld er noget helt særligt, og så er der jo den pragtfulde moskusuld fra Grønland.

For omtrent ti år siden begyndte vi at lave strikkearrangementer i kulturhuset – og jeg indså ret hurtigt, at hvis jeg skulle kunne følge med i, hvad der rører sig indenfor strik og håndarbejde, så blev jeg nødt til at hoppe med på håndarbejdsvognen... Og nu er jeg blevet helt afhængig…

Mit første projekt nogensinde var…
Ja, der er jo et før og efter… For inden jeg for alvor begyndte at strikke, gjorde jeg et forsøg på bedste Ásta-vis (hvilket vil sige uden opskrift og med blot en svag erindring af teknik fra folkeskolen): Jeg strikkede en sweater til min førstefødte. Det blev en meget lille og meget stram sag, med et stort udråbstegn på maven. Da jeg ingen teknik havde, blev det til påsyede ærmer uden stretch i ærmegabet, hvilket betød at jeg nærmest brækkede armene på den stakkels nyfødte dreng, da jeg forsøgte at iføre ham trøjen. Alt i alt tog projektet mig omtrent 20 timer… Nej, det er vist ikke noget jeg er stolt af.

Det håndarbejdsprojekt jeg er mindst stolt af er…
Den babysweater, jeg begik til min førstefødte – det var et katastrofalt projekt, som jeg dog ynder at grine af…

Det håndarbejdsprojekt jeg er mest stolt af er…
Jeg gjorde mig virkelig umage med en sweater til min mor til hendes 70 års fødselsdag sidste år. Det var en smuk Einrum (model ”KBG 12”) i mørkeblåt einrum garn, som passede min mor perfekt. Men den sweater, jeg selv får mest ros for, er Hirsholm Bomberen fra Kit Couture.

I min projekttaske har jeg altid…
Målebånd

Det perfekte håndarbejdsøjeblik for mig er…
Strik, venindesnak og et godt glas vin.

Jeg finder kreativ inspiration her…
Pakhusstrik er bestemt stedet, hvor jeg får inspiration. Det er en strikkefestival, vi holder på Nordatlantens Brygge i september hvert år. I år er ottende gang, og det betyder otte år med strikkeforedrag, strikkeoplevelser, strikkefællesskab og strikkesjov for mig. Ja, og naturligvis en hel del brainstorm med min strikkekompagnon, Halla Ben, i månederne op til hver festival.

Det kunne jeg godt tænke mig at lære…
Dobbeltstrik.

Min yndlings Kit Couture model er…
Hirsholm Bomberen. Jeg er fuldstændig vild med farvesammensætningen. Den er enkel og mega cool – og så var den ret nem at strikke, hvilket passer mig godt.