Kidsilk Garn fra Cowgirlblues
Cowgirlblues Kidsilk er spundet i én fin tråd af mohair og silke. Silken giver garnet et smukt, let skær, mens mohairen skaber en blød halo omkring maskerne, så strikketøjet får dybde og en luftig, fyldig følelse. Garnet er så let, at det næsten ikke vejer noget, men giver alligevel god varme.
Kidsilk håndfarves af Cowgirlblues, så hvert nøgle har sine helt egne nuancer og farvespil. Ingen er helt ens - også selv mellem nøgler med samme indfarvningsnummer. Garnet er skånsomt mod huden og kan bæres direkte på kroppen uden at kradse.
Du kan læse mere om de forskellige farver længere nede på siden. Franciska er farven med de rød og gråblå nuancer, Tove er den grønlige, og Hilma er den pastel-farvede.
Bemærk: Da Kidsilk fra Cowgirlblues er håndfarvet, kan farverne variere - også i nøgler med samme indfarvningsnummer.
Fibre
70% mohair og 30% silke
Vægt og løbelængde
50 gram / 410 meter
Strikkefasthed
- 26 masker glatstrik på pind 3 mm svarer til 10 cm (målt efter vask).
- 23 masker glatstrik på pind 3.5 mm svarer til 10 cm (målt efter vask).
Lær om garnet
Mere om Kidslik
Hvorfor Kidslik?
Kidsilk fra Cowgirlblues er et garn, der vejer næsten ingenting, men som til gengæld er fyldt med karakter. Det er spundet i én fin tråd af 70% kid mohair og 30% silke, og resultatet er et garn med en silkeblød glans og en let "halo" af luvede fibre, der giver dit strikketøj dybde og bevægelse.
Garnet håndfarves, så hver dukke rummer flere nuancer og sin egen lille variation – aldrig helt ensartet, altid levende.
Kidsilk er så let, at det kan bæres direkte på huden uden at stikke, og det giver varme uden vægt. Det er derfor det oplagte valg, når du vil strikke noget luftigt og fintmasket, som stadig holder på varmen.
Et garn - mange muligheder
Kidsilk kan strikkes helt alene, hvor garnets lette halo og farvespil får lov at stå for sig selv. Ønsker du mere fylde og varme, kan du tilføje en følgetråd – prøv det gerne sammen med vores Wool Cotton for et strikketøj med både struktur og glød.
Garnet indgår i vores nye samarbejdskollektion med Cowgirlblues, hvor det bruges i modeller som Koster, Vágar, Askoy, Falster og Hitra – fra enkle, begyndervenlige design til mere avancerede modeller med detaljer som slids og perlemorsknap.
FARVERNE – TRE KVINDER, TRE HISTORIER
I vores samarbejde med Cowgirlblues har vi skabt tre farver, hver opkaldt efter og inspireret af en kvindelig kunstner, der satte varige aftryk på kunstverdenen – i en tid, hvor der sjældent var plads til kvinder i dens centrum.
Franciska hylder den danske maler Franciska Clausen, en af de første til at bringe europæisk avantgarde til Danmark. Farven er inspireret af en abstrakt komposition fra 1929 og blander en kraftig rødlig tone med dæmpet gråblå og stænk af koksgrå – en farve, der veksler mellem det feminine og det maskuline.
Hilma er opkaldt efter den svenske maler Hilma af Klint, som skabte store abstrakte værker allerede fra 1906 – før Kandinsky og Mondrian. Farven er hentet fra værkserien "De ti største" og forener blå, pink og gul i et dæmpet, men farverigt udtryk.
Tove bærer navn efter Tove Jansson, kvinden bag Mumitrolden og en dygtig maler i egen ret. Farven er skovgrøn og eventyrlig, hvor det hyggelige og det mystiske mødes – akkurat som i hendes univers.